Med NAV 2018 viser Microsoft deres fortsatte store investeringer i hele tiden at forbedre mulighederne og brugervenligheden i Microsoft Dynamics NAV.
Med en væsentlig forbedring til Extensions er det nu muligt helt at udlade at rette i den eksisterende “kode” og kun lave tilføjelser. Det medfører, at opdateringer af selv meget omfattende, tilpassede NAV-kundeinstallationer kan laves nemt og hurtigt.
Der er også diverse programforbedringer – som Microsoft kort beskriver her
https://community.dynamics.com/nav/b/dynamics365nav/archive/2017/09/17/what-is-new-in-microsoft-dynamics-nav
her kan kort nævnes:
Opsætning af regnskab, opsætning af bogføringsopsætning mv. er designet, så du nu bliver “guidet” bedre i hvad du skal skrive hvor. Samtidig er det hele samlet et sted i programmet, så al opsætning hurtigt kan klares.
Det er også blevet nemmere at håndtere manglende bogføringsopsætning og NAV kan foreslå hvilke konti som “oftest bruges” til din bogføringsopsætning – ud fra hvad der allerede er bogført.
Brugeropgaver kan nu sættes op i NAV – ligesom opgaver i Outlook, så NAV kan “huske dig på” en eller flere opgaver, du skal kontrollere i NAV. Enten en enkelt gang eller fx. hver dag kl. 15.00
Flere notifikationer til at gøre hverdagen nemmere.
Udviklingsmiljøet er som nævnt ændret. Det er en vigtig – men “usynlig” forbedring er at Microsoft har udviklet et nyt udviklingsmiljø i forbindelse med NAV 2018, som blot kaldes C/AL – som det i øvrigt også hed (uden C/) oprindeligt, da Navision/NAVIGATOR 3.0 blev lanceret med programmeringsmuligheder helt tilbage i 1989!
Nu er der således 2 måder at programmere/designe/tilpasse NAV – enten via C/Side i Classic-miljøet og/eller AL i Visual Code.
Microsofts udmelding er, at NAV vil være “hybrid” i de næste par år, men at man “på et tidspunkt” udfaser “det gamle udviklingsværktøj” – og kun benytter C/AL i Visual Code.
Dette betyder, at det vil være “nemmere” at flytte alle de mange 1000’er af installationer af NAV til den nye platform.